Social- og sundhedspersonalet i Aarhus topper på listen over faggrupper, der er udsat for arbejdsulykker i kommunen. Det skyldes især, at personalet løber for stærkt, mener FOA Aarhus. Kommunen mener, at de allerede gør meget for at forebygge ulykker.
Af Frida Fisker og Andreas Nykjær
Industriopvaskeren brummer højt. Kathrine Nørgreen og en kollega er trukket ud i plejehjemmets køkken for at vaske op efter frokosten. Det er søndag, så der er færre medarbejdere på arbejde i dag, og de må løbe lidt hurtigere end i hverdagene.
Bakkerne til opvaskemaskinen er tunge. Én af dem er fyldt med tallerkener, hvor madresterne efter dagens lune ret er skyllet af. Kathrine åbner lågen til opvaskeren og skal til at trække den nyvaskede bakke ud på et rullebord. Hendes arbejdsstilling er akavet. Der står en radiator i vejen, så rullebordet ikke kan komme helt hen til opvaskeren. Hun trækker den 10 kilo tunge bakke ned på rullebordet for at sætte det på plads. Ligesom hun gør hver dag i sit arbejde på plejehjemmet.
Kathrine mærker et kæmpe knæk i lænden. Hun stopper med det samme op.
“Hvad var det?” spørger kollegaen, som havde hørt knæklyden fra Kathrines ryg.
”Det var min ryg. Fuck det gjorde ondt.”
Foruroligende tal
Kathrine Nørgreen er ikke den eneste SOSU-medarbejder i Aarhus, der har været ude for en arbejdsulykke. Faktisk ligger social- og sundhedspersonalet væsentlig over gennemsnittet, når det kommer til antal arbejdsulykker pr. 100 fuldtidsstillinger.
I 2018 blev der hos social- og sundhedspersonalet i Aarhus Kommunes magistrat for Sundhed og Omsorg anmeldt 15,6 arbejdsulykker pr. 100 fuldtidsstillinger. Til sammenligning var gennemsnittet hos alle kommunens ansatte 6,8 arbejdsulykker pr. 100 fuldtidsstillinger.
“Det er foruroligende, at social- og sundhedspersonalet ligger så meget højere end andre faggrupper,” siger sektorformand for social og sundhed i FOA Aarhus, Jette Ohlsen.
Hun oplever det høje antal arbejdsulykker som et problem, hvor der er behov for mere forebyggelse og flere indsatser, end der er i dag.
Kan ikke det samme som før
For Kathrine Nørgreen var det det tunge arbejde ved opvaskeren, der pludseligt satte hendes ryg ud af spil en søndag i april 2016.
“Før var jeg en ekstremt aktiv sportspige og trænede fire gange om ugen. Cyklede mountainbike med min kæreste. Jeg kunne ikke få det aktivt nok,” fortæller hun her tre år efter.
I dag døjer hun stadig med vedvarende lændesmerter, og hun har været nødt til at gå ned i tid på arbejdet for ikke at overbelaste ryggen unødigt.
“Jeg kan overhovedet ikke de ting, som jeg kunne før ulykken. Jeg kan ikke tage på arbejde og så efter arbejde tage direkte i biografen med en veninde, for så kan jeg ikke sidde i stolen. Jeg har brug for en halv time på sofaen, før jeg kan gå videre,” siger hun.
Kathrine Nørgreen har også måttet bruge rigtig meget tid og energi på at prøve at få ulykken godkendt som arbejdsskade. Uden held. I august 2017 fik hun efter lang kamp svar på, at kommunen ikke ville anerkende, at smerterne i ryggen skyldes en arbejdsskade.
Og ikke mindst har hun brugt mange penge på at gå til behandlinger, der skulle gøre smerterne i ryggen mindre. Desværre uden stor effekt.
“For at kunne leve med min ryg må jeg hele tiden tænke på, hvad jeg kan gøre for at mindske smerten. Det, synes jeg, er frustrerende, når jeg ikke er mere end 27 år,” siger hun.
Tunge løft og hurtige ryk
Arbejdsulykker kan komme i mange forskellige former. For eksempel albue- og skulderskader eller faldulykker om vinteren.
Men Jette Ohlsen fra FOA Aarhus peger på, at det særligt er de såkaldte forflytninger, hvor man fysisk skal flytte en borger eller plejehjemsbeboer, der forårsager arbejdsulykker.
Hvor forflytning før i tiden typisk blev gjort med personalets kræfter alene, er der i dag stort fokus på at bruge forskellige hjælpemidler. Det skal forebygge skader og aflaste personalet.
I nogle tilfælde – for eksempel ude i borgernes egne hjem – er der dog ikke de fornødne hjælpemidler til rådighed, og dér anbefales det altid, at der er to plejepersoner til stede for at udføre forflytningen.
Tidspres årsag til arbejdsulykker
Selvom der er regler om, at man skal være to om at forflytte de særligt tunge borgere, så sker det ofte, at én medarbejder gør det på egen hånd.
“Ofte har de i hjemmeplejen ikke tid til at vente på, at en kollega kommer og kan hjælpe. Så gør de det bare selv for ikke at komme bagud i resten af vagten,” siger Jette Ohlsen.
Netop tidspresset er ifølge Jette Ohlsen én særlig årsag til, at netop den faggruppe, som hun repræsenterer, så hyppigt kommer ud for ulykker på arbejdet.
“Personalet kan teknikkerne. De ved, hvad de skal gøre, men tiden er ikke til det, og så får man ikke lige gjort det rigtige og brugt de rigtige teknikker,” siger Jette Ohlsen.
Det billede genkender SOSU-hjælper Kathrine Nørgreen også fra sit arbejde, selvom det ikke var tidspres, der var den direkte årsag til hendes skade.
“I det store hele er det helt sikkert det, der er årsag til arbejdsulykker. Fordi man måske nogle gange gør nogle ting, man ikke burde, fordi man har travlt,” siger hun.
I hendes situation var det dog snarere et dårligt arbejdsmiljø, der forårsagede skaden.
Kommunen har fokus på området
Magistratet for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune er allerede opmærksomme på, at arbejdsulykker blandt deres medarbejdere skal forebygges. I deres bemærkninger til budgettet for 2016-2019 skriver de, at de har “et særligt fokus på nedbringe antallet af arbejdsulykker.”
Dette fokus kan FOA og SOSU-hjælper Kathrine Nørgreen dog ikke just genkende ude i virkeligheden.
Kathrine Nørgreen mærker såmænd godt, at arbejdsgiveren har fokus på at fortælle medarbejderne, at de skal udføre arbejdsopgaverne korrekt, så de ikke kommer til skade. Men ét sted knækker filmen.
“Jeg synes egentlig, at vi får den rigtige undervisning i at fuldføre opgaven. Problemet er bare, at vi ikke har tid til at gøre det på den rigtige måde. Og så smutter det nogle gange,” siger hun.
Jette Ohlsen mener også, at det er paradoksalt, at kommunen på den ene side mener at have fokus på forebyggelse af ulykker, mens de på den anden side skærer i den tid, medarbejderne har til at udføre kerneopgaverne.
“Forebyggelse er blandt andet mere tid. Det er sørme også et godt arbejdsmiljø. At der er god og ordentlig ledelse til stede,” siger hun.
Vi har forsøgt at få en kommentar fra Magistratet for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, men kommunen har endnu ikke svaret på vores henvendelse.
